Compliance

Persondatapolitik
CC Property A/S betragtes som dataansvarlig i henhold til den gældende persondatalovgivning. Nedenfor finder du alle nødvendige kontaktoplysninger:


CC Property A/S

Østergade 4, 3. sal
DK-1100 København K

Tel: + 45 70 70 72 42
E-mail: info@cc-p.dk

CVR: 35 48 73 44


CC Property A/S anvender følgende type data om kunden
Vi anvender de persondata, som kunden giver os, for at vi kan løse den aftalte opgave. Det inkluderer også data til brug for at opfylde hvidvaskloven.


Vi behandler kun nødvendige persondata
Vi indsamler, behandler og opbevarer kun de persondata, der er nødvendige i forhold til at løse de aftalte opgaver. Det gælder i udgangspunktet Personbogen, Tinglysningsbogen, Erhvervsstyrelsen, CVR-registret, SKAT og Ejerregisteret.

Derudover kan det være bestemt ved lovgivning, hvilken type data der er nødvendig at indsamle og opbevare for vores forretningsdrift. Det gælder f.eks. hvidvaskloven.


Vi sletter persondata, når de ikke længere er nødvendige
Vi sletter persondata, når de ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som var årsagen til indsamlingen. Det vil som udgangspunkt være efter endt kundeforhold. Kundedata til brug for ejendomstransaktioner opbevarer vi dog altid i mindst 5 år på grund af vores forpligtelser i medfør af hvidvaskloven.


Videregivelse og overladelse af persondata
Vi videregiver og overlader persondata til samarbejdspartnere og andre aktører, hvis det er nødvendigt for at opfylde aftalen, som vi har indgået med kunden.

Vi vælger nogle gange at benytte databehandlere, herunder udbydere af software, webhosting, backup, sikkerhed og opbevaring. Når der anvendes databehandlere, sker det kun ud fra specifikke formål, og det er stadig vores ansvar, at kundens oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning og nærværende persondatapolitik.

Vi videregiver ikke persondata til formål, som ikke følger af aftalen – f.eks. videregivelse til andre til brug for deres markedsføring, medmindre vi har aftalt det med kunden i forbindelse med indsamlingen eller indhenter samtykke fra kunden efter at have informeret denne om, hvad kundens data vil blive brugt til. Kunden kan til enhver tid bede os stoppe videregivelsen af personoplysninger, uanset at det er aftalt, eller kunden på anden vis har samtykket til det.

Vi indhenter dog ikke kundens samtykke, hvis vi er retligt forpligtet til at videregive persondata, f.eks. som led i en lovpligtig indberetning til en myndighed.


Kunden har ret til at få adgang til sin persondata
Kunden har til en enhver tid ret til at få oplyst, hvilke data vi behandler om vedkommende, hvor de stammer fra, og hvad vi anvender dem til. Kunden kan også få oplyst, hvor længe vi opbevarer persondata, og hvem der modtager data om kunden.

Adgangen kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, til forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder. Kunden kan gøre brug af rettigheder ved at henvende sig til os.


Kunden har ret til at få unøjagtige persondata rettet eller slettet
Hvis kunden mener, at de persondata, som vi behandler om kunden, er unøjagtige eller urigtige, kan kunden naturligvis henvende sig til os og få dem rettet.

I nogle tilfælde vil vi have en forpligtelse til at slette persondata. Det gælder f.eks., hvis kunden trækker sit samtykke tilbage. Hvis kunden mener, at data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi indhentede dem til, kan kunden bede om at få dem slettet. Kunden kan også kontakte os, hvis kunden mener, at persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retlige forpligtelser.


Kunden har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af persondata
Kunden har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af persondata. Kunden kan også gøre indsigelse mod vores videregivelse af data til markedsføringsformål. Hvis kundens indsigelse er berettiget, stopper vi med behandlingen og sletter kundens data, medmindre vi forpligtet efter lovgivningen til at opbevare dem.


Hvis kunden ønsker at bruge sin ret til dataportabilitet, vil kunden modtage persondata fra os i et almindeligt anvendt format
Kunden har ret til at modtage de persondata, kunden har stillet til rådighed for os, og dem, vi har indhentet om kunden hos andre aktører på baggrund af kundens samtykke.


Generelt om kundens brug af sine rettigheder
Hvis kunden ønsker at få adgang til sine data, få dem rettet eller slettet, eller at gøre indsigelse mod vores databehandling, undersøger vi, om det er muligt og giver kunden svar på sin henvendelse så hurtigt som muligt og senest en måned efter, at vi har modtaget henvendelse.


Ret til at klage til Datatilsynet
Kunden har ret til at klage til Datatilsynet, hvis kunden mener, at CC Property´s behandling af personoplysninger ikke lever op til lovgivningens krav.


Hvidvaskningsloven
CC Property A/S er som erhvervsejendomsmægler omfattet af Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskningsloven), jf. Lovbekendtgørelsen nr. 651 af 8. juni 2017, og i medfør af denne lov forpligtet til og vil foretage følgende:

  • at indhente identitets- og kontroloplysninger samt kopi af foreviste legitimationsdokumenter ved etablering af kundeforholdet,
  • at indhente dokumentation for og registreringer af transaktioner, der gennemføres som led i en forretningsforbindelse eller en enkeltstående transaktion,
  • at i tilfælde af mistanke om, at kunden begår hvidvask eller terrorfinansiering, indhente dokumenter og registreringer vedrørende gennemførte undersøgelser,
  • at oplyse om, at de indhentede oplysninger om kunden alene vil blive brugt til at opfylde revisors forpligtelser efter hvidvaskloven og ikke til f.eks. markedsføringsformål,
  • at gøre opmærksom på, at oplysningerne kan blive videregivet til SØIK i tilfælde af mistanke om, at kunden er involveret hvidvask eller terrorfinansiering,
  • at gøre opmærksom på, at kunden har ret til indsigt i de registrerede oplysninger,
  • at gøre opmærksom på, at oplysningerne opbevares i 5 år og normalt vil blive slettet 5 år efter sidste engagement med kunden, og
  • at gøre opmærksom på, at kunden har ret til at få korrigeret fejlagtige oplysninger, som er registreret.

CC Property A/S modtager ikke kontante beløb i forbindelse med en ejendomshandel eller udlejning af fast ejendom eller anden rådgivning om fast ejendom.


Cookies
Læs her om brugen af cookies på dette website.


Hvad er en cookie
Cookies anvendes af stort set alle websites. I nogle tilfælde er cookies den eneste måde at få et website til at fungere efter hensigten.

En cookie er en fil, som lægges på din computer eller andet it-udstyr. Den gør det muligt at genkende din computer, og samle information om, hvilke sider og funktioner, der besøges med din browser. Men cookies kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Den kan heller ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer.

Dette website anvender cookies. Du får information om, at vi sætter cookies, inden de sættes.


Brug af cookies på dette website
Cookies er nødvendige for at få websitet til at fungere hurtigt og hensigtsmæssigt, men de giver også informationer om, hvordan du navigerer rundt og bruger vores website, så vi kan optimere brugeroplevelsen.

Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af websitets indhold i forhold til de valg, som du foretager på hjemmesiden. Såfremt du klikker videre på websitet, accepterer du vores brug af cookies.


Afvis eller slet cookies
Du kan altid afvise cookies på din computer ved at ændre indstillingerne i din browser. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du gør det, er der mange funktioner og services du ikke kan bruge, fordi de forudsætter, at websitet kan huske de valg du foretager.

Alle browsere tillader, at du sletter cookies enkeltvis eller alle på en gang. Hvordan du gør det afhænger af, hvilken browser du anvender. Husk at bruger du flere browsere, skal du slette cookies i dem alle.